Velkommen til vores elektroniske rejsedagbog
Velkommen til vores rejseblog, hvor I kan følge os på vores rejser rundt i verden. Vi skriver om rejseoplevelser og viser billeder, fra de steder vi besøger.
Jeg har altid haft en drøm om at lave et eller andet over de steder, jeg har rejst - jeg har ikke haft en hel konkret ide om, hvad det skulle være. Men nu har Jes med rejsedagbogen gjort det muligt for mig at lave noget, og jeg synes, det er rigtig spændende. Det var først min mening, at jeg bare ville skrive meget lidt om de gamle rejser, men da jeg fik begyndt at læse dagbøgerne og se billederne, var det som at opleve det hele igen. Så det, han startede på, der bare skulle være en dagbog på vore rejser, er også blevet et tilbageblik på oplevelser mange år tilbage i tiden.
Seneste nyt
Så er vi hjemme igen fra Indien, og vi synes, at vi er blevet mange gode oplevelser rigere. Vi har set de seværdigheder, man bør se, bl.a. Taj Mahal, i de områder vi har været i, vi har set hellige køer midt på gaden i Delhi, set Ganges og det forhold, det indiske folk har til floden. Vi har set Calcutta med følgerne af den påvirkning, det britiske imperium har haft på landet og især Calcutta. Og vi sluttede af med at bo på en lille ø ude midt i Gangesdeltaet.
Hver gang vi er kommet hjem fra en rejse, er vi meget taknemlige over, hvor godt der er i Danmark. Og jeg tror, vi denne gang har set den største elendighed nogensinde for mange, mange mennesker.
Seneste rejser